Beregn told og moms ved import

Sådan regner du told og 25 % moms ud, når du køber varer fra lande uden for EU. Komplet eksempel og oversigt over typiske toldsatser.

Hvad er told?

Told er en afgift, du skal betale, når du importerer varer fra lande uden for EU — også kaldet tredjelande. Eksempler er USA, Storbritannien (efter Brexit), Kina, Norge og Schweiz. Inden for EU er der frihandel, så her betaler du ingen told — kun moms i det land hvor varen ender hos forbrugeren.

Toldsatsen afhænger af varekategorien og fastsættes på EU-niveau gennem den fælles tolddatabase TARIC. Tøj og sko ligger typisk på 8–17 %, elektronik er ofte 0–4 %, og biler ligger omkring 10 %. For ganske mange teknologivarer (smartphones, computere, computerudstyr) er tolden faktisk 0 %, fordi de er omfattet af WTO's IT-aftale (ITA).

Selvom du kun køber for en lille værdi privat, gælder reglerne stadig — der er ikke længere nogen toldfri "small package"-grænse for moms (den 22 EUR-grænse blev fjernet 1. juli 2021). Bagatelgrænsen for selve tolden er stadig 150 EUR, men momsen rammer fra første øre.

Hvordan hænger told og moms sammen ved import?

Den vigtigste pointe er, at moms beregnes af det fulde momsgrundlag — inklusive tolden og fragten, ikke kun af varens pris. Det vil sige, at hvis du betaler told, betaler du også moms af tolden. Det er en af grundene til at importudgifter ofte ender højere end folk forventer.

Beregningsrækkefølgen er fast:

  1. Varevardi (toldværdien) i DKK
  2. + Toldbeløb (varevardi × toldsats)
  3. + Fragt og forsikring frem til EU-grænsen
  4. = Momsgrundlag
  5. + 25 % moms (momsgrundlag × 0,25)
  6. = Samlet importudgift
Flow ved import: varevardi plus told plus fragt giver momsgrundlag, der pålægges 25 % moms1. VAREVÆRDI1.000 kr2. + TOLD (eks. 4 %)+ 40 kr3. + FRAGT/FORSIKRING+ 200 krMOMSGRUNDLAG1.240 kr5. × 25 % MOMS+ 310 krSAMLET BETALING1.550 krMoms beregnes af både varevardi, told og fragt — ikke kun varens pris.

Beregningseksempel: import fra USA

Lad os tage et konkret eksempel. Du køber et par sko fra en amerikansk webshop til 120 USD, og fragten koster 30 USD. Vi antager dollarkursen er 6,80 DKK/USD og toldsatsen for sko er 8 %.

Trin 1 — varevardi i DKK: 120 USD × 6,80 = 816 DKK
Trin 2 — fragt i DKK: 30 USD × 6,80 = 204 DKK
Trin 3 — told (8 % af varevardien): 816 × 0,08 = 65,28 DKK
Trin 4 — momsgrundlag: 816 + 204 + 65,28 = 1.085,28 DKK
Trin 5 — moms (25 % af grundlaget): 1.085,28 × 0,25 = 271,32 DKK
Trin 6 — samlet importudgift: 816 + 204 + 65,28 + 271,32 = 1.356,60 DKK

Du betaler altså 1.356,60 DKK i alt — hvilket er ca. 333 DKK mere end de oprindelige 150 USD (1.020 DKK). Det er typisk 30–35 % oven i den udenlandske pris, når du tager told, moms, fragt og kursomregning med.

Hertil kommer ofte et fortoldningsgebyr til transportøren (typisk 150–200 DKK hos PostNord, GLS og DHL). Det er ikke en statslig afgift, men et beløb fragtfirmaet tager for at håndtere papirarbejdet. Disse gebyrer er heller ikke momspligtige som sådan — de tillægges separat på fakturaen.

Toldsatser — typiske eksempler i Danmark og EU

Her er en oversigt over almindelige varegrupper. Bemærk at de nøjagtigesatser bestemmes af varens TARIC-kode — to nogenlunde ens varer kan have forskellige satser. Brug altid Skattestyrelsens Toldst.dk eller EU's TARIC-database til den endelige sats.

VaregruppeTypisk toldsats
Smartphones, tablets, bærbare0 %
TV, monitorer14 %
Tøj (de fleste kategorier)12 %
Sko8–17 %
Tasker og lædervarer3–9 %
Smykker og ure2,5–4,5 %
Bøger0 %
Legetøj0–4,7 %
Møbler (træ)0–5,6 %
Sportsudstyr2,7–4,7 %
Cykler14 %
Personbiler10 %

Alle disse satser er ad valorem — altså regnet i procent af varevardien. Enkelte varegrupper (tobak, alkohol) har desuden punktafgifter oven i told og moms. Dem går vores beregner ikke ind i.

Frihandelsaftaler og lavere told

EU har frihandelsaftaler med en lang række lande, hvor told helt eller delvist er fjernet — fx Sydkorea, Japan, Canada, Vietnam, Storbritannien (visse varer) og Schweiz. For at få den nedsatte told skal varen have en oprindelseserklæring(Origin Declaration) fra sælger, der dokumenterer at varen reelt er produceret i aftalelandet.

Bemærk at frihandelsaftaler kun fjerner tolden, ikke momsen. Du betaler stadig 25 % moms af varevardien plus fragt — uanset om varen kommer fra Tokyo eller Texas. Hvis frihandelsaftalen sætter tolden til 0 %, så er momsgrundlaget bare varevardi + fragt (ikke toldbeløb), og momsen bliver 25 % af det.

Som privatperson skal du normalt ikke selv håndtere oprindelseserklæringen — det gør afsenderen. Men på fakturaen bør der stå "Origin Declaration" eller en tilsvarende formulering, der kan reducere tolden.

Fragt og forsikring i momsgrundlaget

En af de tekniske finurligheder ved told- og momsberegningen er, at fragten frem til EU's ydre grænse indgår i momsgrundlaget. Det vil sige, at hvis sælger har opkrævet 30 USD for at sende varen fra USA til Danmark, skal de 30 USD også momses.

Det er logisk hvis man tænker på, at momsen skal afspejle varens samlede forbrugsværdi i Danmark — og det inkluderer omkostningen ved at få den hertil. Men det betyder også, at gratis-fragt-tilbud kan være misvisende: hvis prisen er pumpet op for at "betale" for fragten, kommer momsen netop af det forhøjede beløb.

Forsikring under transporten indgår på samme måde, hvis sælger har opkrævet den separat. Returneringsfragt indgår ikke (man importerer jo ikke returvarer).

Hvad gør Toldstyrelsen?

Toldstyrelsen er den danske myndighed under Skatteministeriet, som administrerer told, fortoldning og kontrollen ved EU's ydre grænse. De fastsætter ikke selv toldsatserne — det gør EU — men de håndhæver reglerne, opkræver beløbene og kan udstede dispensationer ved fejl. Importerer du regelmæssigt, kan du oprette et EORI-nummer hos Toldstyrelsen (gratis), så fortoldningen går glattere igennem.

For private importer er det normalt fragtfirmaet (PostNord, DHL, UPS, GLS) der håndterer fortoldningen. De fremsender en regning på told + moms + fortoldningsgebyr, og varen frigives først når regningen er betalt. For store eller hyppige importer kan du selv stå for fortoldningen via Toldsystemet, hvilket sparer fortoldningsgebyret.

Eksempel 2: import fra Kina

Lad os tage et andet konkret eksempel for at vise, hvordan beregningen ændrer sig når satserne er anderledes. Du køber en bluetooth-højttaler fra en kinesisk butik til 50 USD, og fragten er 15 USD via et almindeligt kurérfirma.

Trin 1 — varevardi i DKK: 50 × 6,80 = 340 DKK
Trin 2 — fragt i DKK: 15 × 6,80 = 102 DKK
Trin 3 — told (0 % for elektronik under WTO ITA): 0 DKK
Trin 4 — momsgrundlag: 340 + 102 + 0 = 442 DKK
Trin 5 — moms (25 %): 442 × 0,25 = 110,50 DKK
Trin 6 — samlet importudgift før gebyrer: 442 + 110,50 = 552,50 DKK

Her ser du hvor stor forskel toldsatsen gør: en højttaler til 50 USD (340 DKK) ender med at koste 552,50 DKK før eventuelle fortoldningsgebyrer fra fragtfirmaet — det er en stigning på ca. 62 % i forhold til den oprindelige varepris i USD-vekslet til DKK. Tilføj gebyret på 150 DKK fra DHL eller PostNord, og du er oppe på ca. 700 DKK.

Hvis varens samlede pris (varevardi + fragt) er under 150 EUR (ca. 1.120 DKK), er der ingen told — dog er momsen og gebyret stadig der. Fra 150 EUR og op rammer toldsatsen, medmindre varen falder under en frihandelsaftale eller WTO-ITA-aftale (elektronik).

Hvad skete der ved e-handelsmoms-reformen i 2021?

Den 1. juli 2021 trådte EU's e-handelsmomsreform i kraft, og det ændrede reglerne for import af små pakker fra tredjelande markant. Før reformen var pakker under 22 EUR momsfritaget, hvilket betød at en 20-dollar-vare fra Kina kom til døren uden ekstra afgifter. Det skabte en konkurrenceforvridning i forhold til EU-baserede webshops, som altid skulle opkræve moms.

Efter reformen er alle pakker, uanset værdi, momspligtige ved import til EU. For sælgere uden for EU betyder det at de typisk skal opkræve EU-moms ved salget (via det såkaldte IOSS-system, Import One-Stop Shop), eller også betaler køberen momsen ved leverancen via fragtfirmaet. Reformen har gjort det dyrere at handle hos små udenlandske webshops, men også sat større platforme (Aliexpress, Wish, Shein) til at opkræve moms automatisk.

For dig som forbruger betyder det, at du altid betaler moms ved import fra tredjelande — uanset om varen koster 30 kr eller 30.000 kr. Tolden er stadig kun relevant over 150 EUR.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg betale moms hvis varen koster under 150 kr?

Ja. Den gamle 22 EUR-grænse blev fjernet 1. juli 2021. Du betaler nu moms fra første øre. Bagatelgrænsen for selve tolden er stadig 150 EUR, men momsen rammer altid.

Er det told eller moms der er højest?

Næsten altid moms (25 %). Tolden er typisk 0–14 %. Den samlede afgift bliver altså ofte 25–40 % af den oprindelige varepris.

Hvordan undgår jeg gebyrer fra fragtfirmaet?

Hvis du selv står for fortoldningen via Skattestyrelsens systemer, kan du undgå fragtfirmaets fortoldningsgebyr. Det kræver dog at du selv forstår TARIC-systemet — for små private importer er det ofte ulejligheden værd at lade fragtfirmaet ordne det.

Tæller frihandelsaftalen for mig?

Kun hvis sælger udsteder en oprindelseserklæring og varen reelt er produceret i aftalelandet. Bestiller du fra Amazon UK, men varen er produceret i Kina, gælder aftalen ikke.

Vil du i stedet beregne almindelig dansk moms uden told, så brug vores momsberegner på forsiden. Eller læs om momsformlen hvis du vil dykke ned i matematikken.